Alternativ & Supplerende Kommunikation

ASK er en fællesbetegnelse for alle de kommunikationsformer, der kan anvendes, når talesproget ikke rækker.

Kropsbaserede udtryksmåder omfatter lyd, blikretning, gestik, mimik, berøring, men det kan også være kommunikationsformer, der ligger uden for kroppen såsom udpegning af symboler, tekst, anvendelse af kommunikationsapps, talecomputere, alternativ betjening m.fl.

Kommunikationsformerne kan dog aldrig stå alene. En velfungerende ASK-løsning involverer altid brugeren selv, hjælpemidlet eller strategi og det altafgørende netværk. Omgivelserne har brug for forståelse og indsigt i at give mennesket med behov for ASK den rette støtte og lade kommunikationsformerne indgå i hverdagslivet for at kommunikationen kan lykkes.

I arbejdet med ASK sigter vi altid mod, at brugeren skal opnå størst mulig selvstændighed og autonomi i kommunikationen med henblik på at kunne sige hvad man vil, til hvem man vil, hvornår man vil.   

Det kræver grundig afdækning og afprøvning at finde den rette ASK løsning. Det er en dynamisk proces, som hele tiden kræver tilpasning til den enkeltes livssituation, kompetencer og miljø. Vi forsøger derfor altid at fokusere indsatsen inden for følgende kompetenceområder:  

Materialer

Gratis
skabelon!

COMUNIK tilbyder kommunikativ afdækning, vejledning, undervisning og kurser i ASK. Vi hjælper gerne med at ansøge om økonomiske ressourcer eller relevante hjælpemidler til formålet.   

Læs mere om Alternativ & Supplerende Kommunikation hos ISAAC Danmark og Socialstyrelsen.