AMU-kursus i Tegn til tale
COMUNIK samarbejder med KompetenceCenteret - SOSU Esbjerg og underviser derfor i tegn til tale.
AMU-kurset er gratis for dig, som arbejder indenfor social- og sundhedsområdet eller det pædagogiske område.
Målgruppen er medarbejdere i pædagogiske dag- og døgntilbud.
Formål
Oplever du på din arbejdsplads, at du møder mennesker, der har vanskeligt ved at kommunikere enten grundet et medfødt handicap, et erhvervet handicap eller en sygdom? Det er frustrerende for både borgeren og for dig som ansat, når I ikke lykkes med gensidig forståelse i kommunikationen. Tegn til tale kan være et kommunikationshjælpemiddel, som kan støtte det talte sprog – både for de, der har vanskeligt ved udtale og de, som ikke har mulighed for at udvikle et talesprog.
Tegn til tale er et sprog, som forankres i det talte sprog, men som tydeliggøres ved gestik og mimik. Derfor støtter tegn til tale det talte sprog og kan dermed skabe bedst mulige forudsætninger for at blive forstået. Du vil være den sproglige rollemodel, som lærer borgeren at kommunikere ved hjælp af tegn til tale. Borgeren sikres på denne måde en god kommunikationsvej til at gøre sig forståelig, og derigennem skabes højere livskvalitet, identitet og autonomi hos det enkelte individ.
Indhold
Teoretisk baggrundsviden for kommunikationsformen tegn til tale.
1
Nonverbal kommunikation i forskellige niveauer med udvalgte begreber.
2
Relevante tegn fra dagligdagen.
3
Bevidsthed om egen kommunikation – hvordan er man en god sproglig rollemodel?
4
Mål
Deltagerne kan på et grundlæggende niveau anvende TTT inden for emneområder hentet fra dagligdagen. De kan kombinere TTT med kropssprog, mimik og gestik ud fra en øget bevidsthed om egen verbal og nonverbal kommunikation. De har forståelse for brugernes specifikke sproglige og evt. motoriske problemer og kan aflæse deres mimik, gestik og kropssprog ud fra kendskab til begrebet totalkommunikation.
Har du spørgsmål?
Kontakt Julie Sleimann Bevense på mail: jsb@sosuesbjerg.dk
Datoerne for undervisning er
Den 25. - 27. august 2026
Den 16. - 17. september 2026
Tidspunkt er 8 - 15.25 alle dage
Adressen er Gjesinglund Allé 8, 6715 Esbjerg N
Uddannelsen afsluttes med en prøve.
Din underviser på Tegn til tale
Stine Tryk
Certificeret vejleder og underviser i Karlstadmodellen
Indehaver af Comunik