Tilbage til Alle begivenheder

Skridtet Foran 2


Skridtet Foran 2, hold 3
Et tegn-til-tale kursus

Kursusbaggrund

Skridtet Foran er et kursuskoncept for tegn - og sprogtræning baseret på anvendelse af tegn. Indhold og pædagogik har sin baggrund i Karlstadmodellen og svenske Irene Johanssons tanker om sprog, sprogtræning og sprogudvikling. 'Skridtet Foran' er den danske oversættelse af det svenske kursuskoncept 'Steget Före'. Det overordnede mål for Skridtet Foran er at skabe udviklende tegnmiljøer omkring barnet, som har brug for tegn som støtte i sin daglige kommunikation.

Skridtet Foran består af fire niveauer, som successivt følger det sproglige niveau. Vi vælger, i første omgang, at springe direkte til niveau nummer 2, da niveau 1 omhandler det før-sproglige niveau hos det helt lille barn.

Skridtet Foran - niveau 2 - fokuserer på opbygning af ordforråd samt at tegnsætte og aflæse de vigtige ord i en sætning. Vi har fokus på barnet, som er på vej mod det tidligste niveau i sin grammatiske udvikling. Vi øver os i tegnsætning af nøgleord i sætninger. 
Kursusniveauet bestemmes ud fra barnets niveau - ikke den voksnes. Skridtet Foran handler nemlig om at være foran barnet og vise vejen til det næste skridt i den sproglige udvikling.

De personer som er i barnets daglige omgivelser skal inspireres til at blive gode rollemodeller, som sørger for, at tegnsætning bliver interessant for både barnet og dem selv, så der tegnsættes mere og mere. De gode rollemodeller vejleder også til at fortsætte den sproglige udvikling ved at deres egen tegnsætning tydeliggør næste niveau i sprogudviklingen.

Efter gennemført kursuskoncept modtages et kursusbevis.

Målet med ‘Skridtet Foran 2’ er, at du lærer at:

  • Forstå vigtigheden af et udviklende tegnmiljø, og hvad der menes med ‘god samtalepartner’ - altsammen i relation til individet og vedkommendes situation

  • Få indsigt i konceptet ‘Skridtet Foran’ samt kompetencer til at handle foreneligt med dette koncept - altsammen i relation til individet

  • Få støtte til optræning af dine tegnfærdigheder, både at aflæse og tegnsætte i forskellige former for pragmatiske situationer foreneligt med principperne i ‘Skridtet Foran’ - altsammen i relation til individets behov og interesse

  • Erhverve dig et ordforråd på mindst 1000 tegn

Materialer

Til hvert niveau medfølger en struktureret og gennemtænkt kursusportfolie med praktiske øvelser, som udføres i fællesskab til mødegangene. Derudover træner hver kursist hjemme imellem mødegangene. Øvrigt kursusmateriale kan være film, børnebøger og tegnleksikon.

Inden første mødegang

Det vil være en fordel, hvis I, inden første mødegang, allerede har et eller flere børn i tankerne, så I kan arbejde ud fra deres niveau. Det er vigtigt for os, at kurset giver mening for jer og dét sted, I er i jeres kommunikation. 


‘Skridtet Foran 2 - et tegn-til-tale kursus’

Kurset strækker sig over følgende 8 mødegange:

  • Tirsdag d. 27. januar 2026, 09:00-15:00

  • Tirsdag d. 24. februar 2026, 09:00-12:00

  • Tirsdag d. 17. marts 2026, 09:00-12:00

  • Tirsdag d. 7. april 2026, 09:00-12:00

  • Tirsdag d. 28. april 2026, 09:00-12:00

  • Tirsdag d. 19. maj 2026, 09:00-12:00

  • Tirsdag d. 9. juni 2026, 09:00-12:00

  • Tirsdag d. 30. juni 2026, 09:00-15:00

I alt 28 timer.
Prisen er 3150 DKK inkl. moms

Al undervisning foregår med fremmøde hos COMUNIK.

Der er gratis parkering på adressen, og I skal benytte hovedindgangen ved ankomst. Til den første og sidste kursusgang sørger vi for frokost, kaffe/the og lidt sødt. På de øvrige kursusgange stiller vi kaffe/the og lidt sødt til rådighed.

Tilmeld dig her
Forrige
Forrige
19. november

Workshop - Grid 3